Axelsen med overraskende nederlag

Gitte Nielsen

Indian Open rangerer som en Super 750-turnering og Axelsen kunne vinde denne turnering for tredje gang. Han triumferede i 2017 og 2019.

For første gang i 2023 tabte Viktor Axelsen en badmintonkamp. Dette efter 12 finalesejre.

Modstanderen var verdens nummer otte, Kunlavut Vitidsarn fra Thailand. Han bed virkelig fra sig i søndages finale i Super 750-turneringen India Open.

Viktor Axelsen 1 – 2 Kunlavut Vitidsarn

  • 1. Sæt: 20 – 22
  • 2. Sæt: 21 – 10
  • 3. Sæt: 12 – 21

Første sæt fik Kunlavut Vitidsarn, som viste sig at være i et højt spillehumør helt fra starten. Viktor lavede flere ukarakteristiske fejl som kostede ham dyrt. Alligevel var Viktor med hele vejen igennem sættet og havde faktisk også en sætbold. Her var heldet med Kunlavut Vitidsarn, med en net ruller overlevede han den danske sætbold og endte derefter med at vinde sættet.

Vitidsarn fremlagde en flot kamp

I andet sæt spillede den danske stjerne sig ind i opgøret. Med færre fejl og en noget større kynisme, så kunne han nemt sikre sig dette sæt.

Det sidste og dermed også afgørende sæt startede skidt for Axelsen. Han blev her stresset af sin meget velspillende modstander. Langt hen af vejen førte Vitidsarn. Han sendte alt retur og til sidst måtte den danske stjerne kapitulere.

Vitidsarn vandt opgøret efter en times spil.

TV 2 SPORTs badminton ekspert Jim Laugesen, roser Vitidsarn til skyerne. Vi holder altid med danskerne og i dag spillede danskeren bare ikke sit bedste. Men der er også andre der spiller godt badminton. Det er Vitidsarns største sejr i karrieren. Badminton eksperten mener også at sejren over Viktor muligvis kan være større en selve sejren i turneringen.

Den 21 årige Vitidsarn har imponeret undervejs i denne turnering. Han har blandt andet slået den danske Anders Antonsen ud i anden runde.

Forud for finalen havde de to topspillere stået overfor hinanden hele seks gange. Samtlige af disse kampe er endt med en sejr til danskeren. Dette uden Axelsen havde afgivet et sæt-

India Open rangerer på samme hylde som Denmark Open.

Den danske stjerne trækker sig fra næste turnering

Viktor Axelsen føler sig ikke klar til at spille i Indonesien og vælger derfor at melde afbud.

Næste uges Indonesia Masters bliver uden den danske badminton stjerne. Han har søndag meldt ud til turneringen i Jakarta, da han ikke er klar til at spille en turnering mere efter to finalepladser i træk.

Han skriver på Twitter, at han desværre ikke skal til Indonesien i næste uge. Han fortæller at han havde set frem til at spille foran de indonesiske fans, men at hans krop dog ikke er klar til at spille endnu en turnering.

Denne udmelding kommer efter hans nederlag i finalen søndag i India Open. I sidste uge havde han også en længere turnering da han vandt Malaysia Open.

Axelsens næste store mål er All England. Det er en traditionsrig turnering i Birmingham som begynder d. 14 marts.