Brugen af melatonin er problematisk

Gitte Nielsen

Der er en markant stigning i antallet er personer der bruger melatonin for at kunne sove. Det er problematisk, da man ikke kender til konsekvenserne.

På 10 år er antallet af voksne mellem 45 og 64 år, der er begyndt at bruge hjælpemidler for at kunne sove bedre, steget markant.

En nu opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2011 var 8150 personer, som indløste en recept på sovepræparatet melatonin.

Man maler en smule med sit helbred.

I 2021 var dette tal vokset til 28.005 personer. Det svarer til en stigning på 340 procent på 10 år.

Det er bekymrende og problematisk at der er så markant en stigning. Dette er især problematisk hvis folk tager det langvarigt. Man kender nemlig ikke konsekvenserne af langvarig brug af melatonin.

Hvad er melatonin?

Det er et naturligt forekommende hormon som bliver dannet i koglekirtlen i hjernen. Hormonet bliver udstillet om aftenen, når kroppen er ved at gøre sig klar til at sove.

I takt med at alderen stiger, så falder hormonproduktionen af melatonin. Det betyder også at voksne typisk får sværere ved at falde i søvn.

Tilførsel af ekstra melatonin kan i teorien benyttes til at regulere døgnrytmen og dermed afhjælpe søvnforstyrrelser.

Bivirkningerne af præparatet på lang sigt kendes ikke. Derfor anbefales det kun at tage det i en kortere periode.

Tusindvis af børn og unge får sovemedicin

Sundhedsministeren har bedt Sundhedsstyrelsen om at beskrive nogle initiativer der kan mindske forbruget.

Flere børn og unge mennesker i alderen 0-24 år får sovemedicin.

I første halvår af 2017 brugte 10.830 sovemidlet. I første halvår af 2018 steg tallet til 12.070. Det er en stigning på 12 procent.

Dette viser en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Flere undersøgelser har vist, at sovemiddel med melatonin ikke har en nævneværdig effekt på børns søvn. Derudover er der en usikkerhed om, hvorvidt denne medicin kan give alvorlige bivirkninger.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke vil gøre noget ved problemet.

Det er en situation som han tager meget alvorligt. Børn og unges sundhed og trivsel berører kernen i vores velfærdssamfund.

Stress og skærme holder danskerne oppe

Der er bivirkninger ved alt medicin. De er bare ikke grundigt undersøgt ved melatonin.

Ved andre stoffer, der på samme måde som denne går ind og påvirker funktionen i hjerne, ved man at der er langvarige bivirkninger.

De langvarige bivirkninger ved melatonin i pilleform er ukendte, men det betyder ikke, at der er et problem ved at tage dem i en kortere periode.

I takt med at vi bliver ældre, så falder det naturlige niveau i kroppen. Derfor vil voksne ofte opleve at deres søvnkvalitet bliver dårligere.

Der er dog tit andre ting der holder danskerne vågne. Det kan være ting såsom en stresset livsstil og skærmbrug sent om aftenen. Disse to ting er ofte årsager til, at søvne ikke nemt indfinder sig.