Counter-strike står over for store ændringer

Gitte Nielsen

Massive ændringer i Counter-strike svarer til at fjerne offside i fodbold.

Især én af de offentliggjorte ændringer vil ændre Counter-strike spillet betydeligt.

Når CS:GO til sommer bliver lavet om til Counter-strike 2, så er det første gang i 11 år, at det populære spiller får en opdatering.

Største nyhed i Counter-strike historien

Jacob “Pimp” Winneche, er ekspert i spillet og tidligere professionel. Han kalder opdateringen af spillet, for den største nyhed i spillets historie. Det er primært fordi, man rykker spillet over på en ny engine.

Det er noget spillerne har gået og ventet på i mange år nu fortæller Jacob.

Da der ikke tidligere har været meldt noget ud fra producentens side, så har det ikke været forventet at denne opdatering skulle lande nu.

Det er denne overraskelse som har skabt så stor opmærksomhed omkring nyheden.

Rygterne har svirret i det seneste halve års tid. På den tid er spillet også blevet mere og mere populært.

Selvom nyheden i det store hele er blevet godt modtaget, så er der stadig en sund skepsis i miljøet. Spillet har 25 år på bagen og det her er en af de største opdateringer i spillets historie.

Tre ting at bide mærke i

Den første sting der er at bide mærke i er granater. Den helt store ændring. De er ændret i forhold til, hvordan de interagerer med hinanden og dermed også hvordan de ser ud.

Især røggranater vil fremover kunne opleves anderledes.

Derudvoer har det gamle spil grafisk også fået en ansigtsløftning. Den visuelle oplevelse siges at være renere, lysere og bedre. Dette skriver Valve i deres præsentation.

Dette kan også tydeligt mærkes på serveren. Det ser markant bedre ud og føles derfor også bedre.

Den visuelle opgradering betyder i praksis, at enkelte baner er blevet totalrenoveret, mens andre blot har fået en mindre opdatering.

Selvom spillet har fået en modernisering, vil der altid være en frygt for, at man mister noget at spillets dna.

Serverne får derudover alle en velplejet plæne som de beskriver det. Dem der aldrig har spillet professionelt ved måske ikke, at der findes forskellige servertyper. I det klassiske Counter-strike spiller man på 64-tick-servere, mens mans på FACEIT spiller på 128-tick-servere.

For garvede spillere er der en markant forskel på disse to.

Vi kan se frem til flere ændringer

Valve teaser for, at der frem mod sommer vil komme flere opdateringer til.

Jacob “Pimp” er overbevist om at hele matchmakingen får en stor overhaling.

Han har stor tiltro til, at Valve nok skal komme godt igennem de mange store ændringer.

Der er længe til sommer, så det kan stadig være at de når at ombestemme sig.