TV-programmet “Det sidste ord” er en løgn. Det bliver endda udtalt at det er hæsligere end døden selv.
Disse ord er dommen fra Berlingskes film- og tv-reporter Kristian Lindberg. Dette er i forbindelse med Mikael Bertelsen søndag aften sendte det seneste afsnit, af sin morbide interviewserie.
I serien det sidste ord, får en række store danske personligheder en mulighed, for at lette hjertet og derved være med til at forme deres eftermæle. Programmet bliver dermed først sendt efter deres død.
Det er kun Mikael Bertelsen selv, der ved hvem der bliver interviewet til denne serie. Dermed er han også den eneste der ved hvornår optagelserne har fundet sted.
Lise Nørgaard i “Det sidste ord” med humor
Lise Nørgaard fortæller om sit liv med lune og humor. Hun fortæller om den personlige grund til, hvorfor hendes første ægteskab gik i stykker. Dette var der nemlig en helt klar årsag til.
Hun blev slået i ansigtet og det var dråben der fik bægret til at flyde over, da hun dengang var 33 år.
Da hun blev skilt fra sin mand tilbage i 1950 var det en opsigtvækkende ting at gøre. Det er var ikke unormalt at børnene blev delt ved en skilsmisse. Det skete faktisk også i Lise Nørgaards tilfælde. Hun havde sammen med hendes mand fået en søn, to tvillinge piger og en pige mere.
Hun endte med at måtte forlade de to tvillinger hos deres far og hans nye kone.
Bertelsen var uskarp, det var Lise Nørgaard ikke
Lise Nørgaard var skarp hele vejen igennem interviewet. Stemmen var nok røget i 100-året for den spanske syge. Da den sygdom hærgede var Lise to år. Den første sætning hun sagde var “Jeg kan godt selv spytte, mor”.
Herefter har hun selv fortalt, at hun har talt uafbrudt i 100 år. Dette var hendes humoristiske forklaring på, at hun siden 102 års alderen kun havde kunnet hviske.
Mikael Bertelsen var uskarp. Han lagde godt ud med alt det, hun igennem sit liv har været vidne til. Dog nåede han aldrig ind på de indtryk alle disse ting må have gjort på hende.
Hverken de dårlige ting såsom sygdomme og katastrofer, eller de gode ting der er sket såsom hendes refleksioner og syn på fremtiden.
Det er unik at møde en på 105 år. Derfor må chance for at binde de 100 år sammen ikke forpasses i “Det sidste ord”.
Det var taktløst at Bertelsen igen og igen betonede, at Lise Nørgaard ville være død, når udsendelsen bliver sendt. Det føltes upassende, selv i en interview form som Det sidste ord.