Elprisen bliver sænket Til marts – et første skridt

Gitte Nielsen

Elprisen vil stadig være dyrere end før nytår. Men prisfaldet er forhåbentligt kun det første skridt videre.

Netselskaberne varslede i efteråret højere priser, for at skulle transportere strøm ud i danskernes stikkontakter. Denne stigning af elprisen var med et løfte om, at prisen også nok skulle falde ned igen. Dette samtidig med at elprisen også falder.

Det tidspunkt nærmer sig nu øst for Storebælt.

Elprisen er faktisk dykket en del siden efteråret og derfor varsler nogle elselskaber der dækker Københavnsområdet, dele af Midtsjælland og Nordsjælland, et fald i deres nettarif på 18 procent i gennemsnit. Dette kommer til at gælde fra d. 1 marts.

Hos andre selskaber kan man se en dykning på 20 procent.

Hvad betyder nettarif i forbindelse med elprisen?

Når du modtager din elregning vil den bestå af flere forskellige komponenter.

En af disse komponenter er en afgift for hver brugt kilowattime til det selskab, der ejer og driver elnettet i dit område, samt en fast månedlige pris. Dette kaldes nettarif og netabonnement.

Du kan ikke selv vælge hvilket netselskab der skal være forbundet med din bolig.

Derudover består din elregning også af en pris der er fastsat af den leverandør, som du køber strømmen af, inklusiv et gebyr mere per kilowattime. Eventuelt er der også en fast abonnementspris i forbindelse med dette.

Til sidst betaler du også en afgift til Energinet og den danske stat, samt moms på din fulde regning.

Prisen bliver hævet til februar

Et flertalt i Folketinget besluttede i september, at de ville give danskerne en mulighed for at udskyde en del af deres elregning. Dermed varslede netselskaber også højere priser.

Når strøm bliver sendt gennem kabler i elnettet, så vil en del af det altid gå tabt. Det tab skal selskaberne selv dække, ved at de køber mere strøm på markedet.

Så når prisen på el stiger, så følger selskabernes udgifter også trop.

Hvis der bliver indkrævet for meget, så skal pengene også tilbage

I Danmark har netselskaberne monopol på at drive elnettet i de respektive områder.

Derfor holder Forsyningstilsynet også øje med, at denne position ikke bliver misbrugt, ved at opkræve for mange penge fra forbrugerne.

Samtidig bliver der fastsat et årligt loft for selskabernes indtjening. Det skal sikre at de er så effektive og billige som muligt.

Loftet bliver først endeligt fastsat i starten af det efterfølgende år. Hvis selskaberne overskrider denne grænse, så skal der betales penge tilbage til forbrugerne med renter på.

Dette oplyser Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet.

Der bliver håbet på, at vi bliver ved med at se en faldende elpris, så bliver priserne nemlig også justeret.