Flere prognoser er faktisk uenige om, hvorvidt der kommer vinterkulde eller en tidlig forårsvarme.
Udsigten til forårsstemning i starten af marts står på en gyngende grund i følge prognoser.
Efter en fredag med regn og slud, vil resten af weekenden og februar blive præget af et større højtryk. I vinterhalvåret betyder det et koldt, tørt og stille vejr. Dette byder ofte på mange solskinstimer.
Det stabile højtryksvejr kommer i forbindelse med et stratosfærisk vejrfænomen. Det kan måske sende Danmark i dybfryseren de næste uger.
Prognoser siger solskin i weekenden og frost i natten
Fredagens lavtryk vil hive en kold og klar luft ned over landet. Det giver en helt anden vejrtype i weekenden.
Lørdag morgen er der mulighed for lokale byger. Dette gælder især mod sydøst, her kan disse byger komme med slud og sne.
I resten af landet ser det ud til, at lørdag byder på god plads i solen. Dette er dog stadig med en hård vind fra nord. Det kan gøre det til en kold oplevelse, hvis man skal bevæge sig udenfor.
Det solrige vejr vil fortsætte søndag hvor sol igen kommer godt frem. Her vil vinden også lægge sig, hvilket kan være med til at give fornemmelsen af forår flere steder i landet.
Der vil dog stadig være mulighed for enkelte kattegatbyger. Det er byger der dannes over Kattegat i kold polarluft. Dette driver derefter ind over landet og give slud og sne.
Jetstrømmens placering
Den store usikkerhed i der er i flere prognoser omkring udsigten til enten kulde eller varme, kommer af en stratosfærisk opvarming over Arktis. Dette skubber jetstrømmen og kulden mod syd.
Andre steder vil jetstrømmen blive presset op mod de polare egne.
En pludselig stratosfærisk opvarming er et meget særligt vejrfænomen. Her kan den stratosfærisk polarhvirvel, som normalt har en temperatur på under -65 grader, pludseligt blive varmet op med op til 50 grader på kun et par dage.
På dansk bruger vi betegnelsen polarhvirvel. Polarhvirvlen er et udtryk der dækker over den kraftige vind, der blæser rundt i stratosfæren i de måneder der om vinteren.
I forbindelse med dette vil polarhvirvlen blive svækket markant. Dette kan slå jetstrømmen og vejrmønstrene ud af kurs.
Pludselige stratosfæriske opvarmninger er ikke meget sjældne, dog kan der alligevel ofte op til et par år imellem, at vi ser disse fænomener.
Hvis ikke den arktiske kulde rammer Europa, så vil den i stedet ramme både Nordamerika og Asien.