Et stramt tungebånd er en overset diagnose. Dette mener en øre-næse-hals læge som også mener at andre læger er for tilbageholdende.
Barnet skal ligge stille. Der skal to fingre under tungen på barnet, herefter er det frem med saksen og klip. Det tager ikke mere end blot et par sekunder, så er barnets for stramme tungebånd klippet.
Indgrebet skal løse barnets og dermed også forældrenes problemer med blandt andet amning. Dette er nemlig et klassisk symptom på et stramt tungebånd.
Der er få læger i Danmark der klipper sygt. Det sammenlagt med at man ikke behøver en henvisning fra egen læse, for at få en tid hos en øre-næse-hals læge, gør disse få læger meget populære.
Mange danske læger er tilbageholdende for at klippe tungebånd. Det er en overset diagnose.
Tungebåndet er den streng der sidder under tungen og dermed fæstner den til mundens bund. Især ved spædbørn taler man om stramme tungebånd. Det kan nemlig give barnet problemer med at blive ammet.
Et klip kaldes også for “frenulotomi”.
Der mangler klare retningslinjer for klip af tungebånd
Sundhedsstyrelsen, Dansk Pædiatrisk Selskab, Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker og Danske Øre-næse-hals lægers Organisation fraråder, at patienter får foretaget dette indgreb. Dette er dog medmindre der er en faglig grund til at det skal gøres.
Alle øre-næse-hals læger klipper tungebånd. Det skal blot gøres på et grundigt og velovervejet grundlag.
Formand for øre-næse-hals lægernes organisation Rikke Haahr mener, at der er brug for mere klare retningslinjer på området. Disse skal til for at komme overbehandlinger til livs.
Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst at den ikke kan anbefale at børn får klip af tungebåndet, medmindre der er en faglig god grund til det. Dette er fordi der ikke er viden om langtidseffekterne af det.
Manglen på evidens
Der mangler en videnskabelig evidens for, at dette operative indgreb har en reel gavnlig effekt på andre end ammebørn, med påviseligt kort tungebånd. Dette udtaler børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab.
De advarer derudover om at indgrebet ikke nødvendigvis giver positive effekter, som ellers bliver fremhævet ved indgrebet. Dette er især vigtigt at være opmærksom på.
Børnelæger oplever at forældre henvender sig med et ønske om at få klippet, på grund af refluks, kolik og søvnbesvær. et kan gps være på grund af tale og spiseproblemer.
Den manglende videskabelige forsking for også lægerne til faktisk, at fraråde dette indgreb i udlandet.
Så længe der ikke er noget mere evidens eller indicier for, at der er en effekt af at klippe tungebåndet på de symptomer der bliver omtalt, så nej, så kan det ikke anbefales at få det gjort. Dette udtaler Klaus Birkelund Johansen, han er overlæge og bestyrelsesmedlem i Dansk Pædiatrisk Selskab.