Nepotisme anklaget museumschef: Nu siger han op

Gitte Nielsen

Museumschef Thorbjørn Kolbo er kommet i rampelyset på grund af anklager om nepotisme. Han har flere fremtrædende roller i Vordingborg Kommune.

Udvalgsformand, museumschef og bestyrelsesformand. Dette er nogle af de titler som Thorbjørn Kolbo kan pynte sit CV med.

Hans politiske karriere startede i 2013. Her blev han for første gang valgt til byrådet i Vordingborg Kommune for Socialdemokratiet.

Her blev han medlem af Kultur, Idræt- og Fritidsudvalget samt Erhvervsudvalget.

Med 254 stemmer blev han ved kommunalvalget genvalgt i 2017. Her blev han valgt som formand for Kultur-, idræt- og Fritidsudvalget. Her sad han indtil 2021.

Anklager om nepotisme

Sideløbende med hans politiske karriere, har han skabt en karriere på Museum Sydøstdanmark. Han har blandt andet været udstilling- og ejendomschef. Nu bærer han titlen som museumschef og er blevet anklaget for nepotisme.

Fritidsbrevet har beskrevet hvordan Thorbjørn Kolbo har solgt værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel, Andersens Kunsthandel. Dette samtidig med, at museet også har haft et samarbejde med denne kunstner.

Derudover har de også beskrevet, at han har ansat både hans mor, fætter og svoger på Museet.

Museumsdirektøren for Museum Sydøstdanmark har i et svar forklaret: At museet som udgangspunkt har stor tillid til deres chefer og ansatte og at der tilsyneladende er et problem i habilitetspørgsmål, som de ikke har været opmærksomme på.

Han er enig i, at det udefra ikke ser godt ud og at man skal være opmærksom på, at det ikke skaber uheldige situationer og forfordelinger.

Museumschef fratræder stilling

Anklager om nepotisme og inhabilitet, samt råben ad sine ansatte har gjort, at museumschef Thorbjørn Kolbo fratræder hans stilling.

I flere uger har der været kritik af Museum Sydøstdanmarks museumschef, Thorbjørn Kolbo. Han fratræder nu hans stilling. Dette oplyser direktøren Keld Møller Hansen.

Museets medarbejdere er stærkt berørte over anklagerne mod museet. Thorbjørn Kolbos fratrædelse giver forhåbentlig noget ro, så de igen kan koncentrere sig om at drive og udvikle museet.

Kritik af arbejdsmiljø

Udover anklager om nepotisme er der også anklager omkring et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Flere tidligere ansatte står nu frem og beretter om et psykisk hårdt miljø at arbejde i.

Nogle beretter at det er et sted, man bliver syg af at være i. Der er et arbejdsmiljø, som er så forfærdeligt, at det er med til at nedbryde dig som menneske.

Museumsdirektør Keld Møller Hansen udtaler, at han ikke kan genkende disse situationer, som de tidligere ansatte har beskrevet. Han ønsker derudover heller ikke at kommentere yderligere på sagen.

Museumschef Thorbjørn Kolbos afgang og fratrædelse, sker efter der er blevet afholdt et personalemøde.