Saxo Bank med kontroversielle aftaler

Gitte Nielsen

Saxo Bank har samarbejdet med skandaleramte banker fra Østeuropa. Direktøren mener dog ikke, at den danske bank er blevet brugt til hvidvask.

Danske Saxo Bank har i flere år haft en lang række af kontroversielle aftaler, med nogle af Europas mest skandaleplagede banker.

På listen over deres samarbejdspartnere er flere banker, der har spilet hovedroller i en af historiens største sager om hvidvask. Der er derudvoer også banker, som er blevet lukket myndighederne. Dette er fordi de er blevet brugt til at vaske russiske oligarkspenge rene.

Alt dette afsløres nu i TV 2 programmet “Saxo Bank bag facaden”. I to afsnit opruller dette program, hvordan banken fra Tuborg Havn i Hellerup er blevet til Danmarks største investeringsbank.

Win-win for Saxo Bank

Det er snart 31 år siden banken blev stiftet af Kim Fournais og Lars Seier Christensen. I 2018 blev Lars Seier Christensen købt ud af banken, mens Kim Fournais fortsatte som den administrerende direktør.

Undervejs er begge disse mænd blevet milliardærer. Bankens omsætning og virksomheden i sig selv er blevet mangedoblet. En del af de penge der er i banken, er blevet skabt gennem kontroversielle partnerskaber som kaldes for white labels.

White label partnerskaberne går ud på, at Saxo Bank tillader forskellige banker i verden, at bruge bankens handelsplatform Saxo Trader, til at handle aktier og andre finansielle produkter.

Partnerbankens kunder vil dermed se et skræddersyet layout, hvor både er partnerbankens logoer og det lokale sprog der fremgår.

Platformen vil derfor fremstå som om den tilhører den enkelte bank, selvom det hele reelt kører gennem Saxo Bank i København. Herefter sender de halvdelen af deres indtægter fra den enkelte kunde retur til partnerbanken.

Kim Fournais udtaler at når det er ham der skal bestemme, så er 50/50 et fint tal. Det er det der hedder win-win.

Finanstilsynet: få bedre styr på kunderne

Så sent so sidste forår var Finanstilsynet efter banken. Finanstilsynet skal holde øje med bankerne i Danamrk.

I marts udsendte Finanstilsynet et påbud til banken. Det gjorde de fordi der ikke var en tilstrækkelig kontrol på hvidvaskområdet. White label partnerskaberne eller WLC’er blev her nævnt og de blev her betegnet som højrisiko.

Den høje risiko er, at bankernes indirekte kunder via en WLC’er kun skal være kend af WLC’en selv og ikke af banken. Disse kunder får dog adgang til bankens handelsplatforme.

Få dage senere besluttede Finanstilsynet faktisk at politianmelde banken. Dette fordi banken ikke havde levet op til finansielle regler og krav i to forhold i periode januar 2018 til juni 2021.