Simple Feast er gået konkurs med et brag

Gitte Nielsen

Den kendte veganerbiks Simple Feast har en gigantgæld. Der er anmeldt krav for omkring 154 millioner kroner. Samlet set er der gæld for mere end en halv milliard i det konkursramte firma.

Store investeringer fra Vækstfonden og kapitalfonde er ikke nok for virksomheden Simple Fast. Virksomheden bag de veganske måltidskasser måtte gå i rekonstruktion og kort derefter også smide håndklædet i ringen og melde sig konkurs.

Den pågældende konkurs kom efter mange år med røde regnskaber og tal. Der er også en kæmpe gæld som selskabet bag, Fast Kitchen Aps, har efterladt sig.

Der er gjort krav mode virksomheden på 153.920.687,18 kroner. Derudover oplyser kuratoren også, at selskabet har en gæld på 375 millioner kroner til deres moderselskab. De har dog endnu ikke gjort krav på pengene.

Gælden er stadig foreløbig og er dermed også forbundet med en form for usikkerhed. Der kan derfor fortsat komme flere krav, ligesom de ansattes lønkrav kan blive reguleret. Lige nu er dette beløb på omtrent 15 millioner kroner.

Simple Feat går konkurs.

Simple Feast holder til i skattely

Simple Feast bryster sig af at levere sunde økologiske måltider til familier. Det optræder på deres hjemmeside med investorer som Casper Christensen til kamp for grøntsager og klimaet.

Det hele er sympatiske træk. Bag de gode intentioner gemmer der sig dog en konstruktion af selskabet, som ender i et skattely.

Kitchen Feast som står bag Simple Feast, er ejet af et selskab der har base i Delaware i USA. Delstaten er kendt for at være et skattely. Derfor er der også flere firmaer end privatpersoner der har adresse i Delaware.

Placeringen af selskabet vækker opsigt hos Lars Koch, der er direktør i Mellemfolkeligt Samvirke. Han udtaler at hvis man har en ambition om at skulle bidrage til et bedre samfund, så bør man betale sin skat. Dette er en af de vigtigste måder hvorpå man kan bidrage til samfundet. Hvis man opretter et selskab, der kan trække penge ud af et skattely så er dette et problem.

Statskassens investeringer

Simple Feast har haft røde regnskaber i hele dets levetid. Sidste år fremstod de med et underskud på 88 millioner kroner og en egenkapital på minus hele 104 millioner kroner.

Det veganske firma har flere gange hentet store investeringer. Disse investeringer kommer blandt andet fra statens investeringsfond, Vækstfonden.

I februar kunne Vækstfonden i en pressemeddelse fortælle, at de var en del, af en investering på omkring 200 millioner kroner i virksomheden.