Store bededag bliver afskaffet af SVM regeringen

Gitte Nielsen

Den nye SVM regering vil droppe en af danskernes fridage nemlig Store bededag.

SVM-regeringen vil afskaffe en helligdag for at finde penge til forsvar. Dette fremgår af regeringsgrundlaget. Mette Frederiksen udtaler at hele ideen med det er, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter.

Herefter opremser hun de mange kriser, der gør at regeringen finder det nødvendigt, at bede danskerne om at bidrage lidt mere.

Statsministeren kalder det “relativt billigt sluppet”.

Danskerne skal arbejde på Store bededag

Dagen er en officiel dansk helligdag. Den falder i foråret på den fjerde fredag efter påske. Dette er tre uger før pinse.

Afskaffelsen af helligdagen skal komme med virkning fra år 2024. Derfor bliver Danmark historiens sidste store bededag d. 5 maj 2023.

Når SVM regeringen vil afskaffe helligdagen betyder det, at dagen ikke længere vil blive set på som værende en hellidag, hvor det er muligt at holde fri med løn.

Det stiller hurtigt spørgsmålet, skal vi så arbejde en dag mere uden at få mere i løn?

Her udtaler Mette Frederiksen at de beder danskerne om at arbejde en dag mere, så vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser.

SVM regeringen vil afskaffe Store bededag.

Afskaffelse af helligdagen møder kritik fra flere flanker

Når den kommenede regerings bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil afskaffe helligdagen, betyder det at lønmodtagerne ikke kan holde fri med løn denne dag.

Kort efter præsentationen af fjernelse af helligdagen, møder ideen kritik fra flere flanker. Den mulige afskaffelse giver anledning til panderynker hos Fagbevægelsens Hovedorganisations formand, Lizette Risgaard.

Lizette Risgaard udtaler, at det at fjerne store bededag kan lyde nemt. Men det betyder også at det er lønmodtagerrettigheder man kommer til at kløjes i.

Afskaffelsen af helligdagen betyder også at medarbejdere ikke kan holde fri med løn. Det er denne betingelse der får Fagbevægelsens Hovedorganisation til at reagere.

De skal snart igang med overenskomstforhandlingerne for 2023 og denne idé fra regeringen gør det til en problematisk situation.

Lizette Risgaard havde hellere set, at regeringen havde indkaldt til trepartsforhandlinger, i stedet for at de fik fremlagt ideen om at fjerne helligdagen som et lyn fra en klar himmel.

Afskaffelsen kan skabe milliarder til statskassen

Det er endnu ikke fremlagt hvor mange penge regeringen regner med, at der kommer ud af dette forslag.

Store bededag har førhen været i skudlinjen. Senest stod dagen for skud under Helle Thorning Schmidts S-R-SF regering, i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 2012.

Dengang forventede de, at en fridag mindre til lønmodtagerne i landet, ville give omkring 2 milliarder mere til statskassen om året.