Stort Pentagon læk: Alvorlig trussel

Gitte Nielsen

USA er havnet i en alvorlig sikkerhedstrussel efter flere hundredvis af Pentagon dokumenter er blevet lækket.

De seneste dage er det væltet frem med nogle meget opsigtsvækkende og afslørende historier om alt fra noget amerikansk spionage, til skjulte leverancer af våben og splittelse i den russiske regering.

Alle disse historier udspringer fra hemmelige amerikanske efterretninger som er blevet lækket på de sociale medier.

Pentagon lækken bliver beskrevet som en af de mest alvorlige sikkerhedskrænkelser, siden flere end 700.000 dokumenter, beskeder og videoer i 2013 blev offentliggjort på hjemmesiden WikiLeaks.

Her kommer Pentagon lækken fra

De omtalte dokumenter dukkede op online i slutningen af marts. Dette blandt andet på medierne Discord, Twitter og Telegram.

Materialet består både af grafer, kort og screenshots. Disse skulle være dateret fra midten af februar til starts marts.

Det ligner derudover til forveksling officielle dokumenter fra NATO og de amerikanske myndigheder. Dette er også blevet bekræftet af anonyme embedsmænd ti flere udenlandske medier.

Pentagon som er det amerikanske forsvarsministerium har endnu ikke villet svare officielt på, om disse dokumenter er ægte eller ej. Ministeriet er dog bekendt med meldingerne om opslagene på de sociale medier og kigger nu på sagen.

Det er ikke bekræftet officielt endnu, hvem det er der står bag denne læk. Flere peger på, at der skulle være tale om en intern læk fra Pentagon selv.

Det skulle være en ung våbenentusiastisk mand, som arbejdede på en militærbase.

Det er ikke udelukket om prorussiske kræfter kan stå bag.

En stor sikkerhedstrussel

Det er ikke almindelig hverdag, at der bliver lækket store mængder af tophemmelig data. Derfor vakte det også opsigt verden over, at det netop nu er sket.

Det har affødt mange reaktioner at lækken overhovedet kunne ske. Flere eksperter udtaler at det er den største sikkerhedstrussel der har været i årevis.

Der har også været en lang række af reaktioner på selve indholdet af lækken, særligt fra de lande det omhandler. Lande som Sydkorea, Serbien, Spanien, Ukraine og Storbritannien har taget stor afstand fra dokumenternes ægthed.

Jakob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste kalder hele situationen for meget alvorlig.

Han hæfter sig ved oplysninger om, at USA skulle have spioneret på sine allierede. Dette opfatter han som dybt skadeligt for det internationale samarbejde.

En undersøgelse er sat igang

De amerikanske myndigheder har igangsat en undersøgelse. Dette har de gjort for at finde ud af mere om de lækkede dokumenter. Herunder hvordan de er blevet lækket og hvilket sikkerhedsmæssige konsekvenser det har. Både for USA’s nationale sikkerhed og for de allieredes sikkerhed.

Dette oplyser Pentagon-talskvinde Sabrina Singh.

USA har derudover kontakte deres allierede for at informere dem om disse lækkede dokumenter og for at sikre, at der ikke er noget udestående.

Det er endnu ikke oplyst hvornår der kommer mere information.