Ritt Bjerregaard var stolt, stædig og en af de største. Hun rejser sig selv i modvind. Vreden brugte hun som benzin.
Ritt Bjerregaard er opdraget til, at man skal klø på, være forberedt og gå efter sine mål. Det er nemlig måden hvorpå man reelt opnår sine mål. Hvis du undervejs får et par skrammer og deler vandene, så skal du stå fast eller rejse dig.
Det var lige netop disse ting der gjorde hende til en af de helt store skikkelser indenfor dansk politik. Hun er indstillet på, at vanskeligheder sagtens kan overvindes. Hun er stolt og stædig. Hvis det er nødvendigt at slås, så gør hun også det.
Hun har blandt andet været EU-kommisær, minister og overborgmester i København for Socialdemokratiet. Nu er hun død, 81 år gammel. Lørdag sov hun stille ind i sit hjem på Østerbro. Her var hun omgivet af familien. Hun kæmpede de sidste år af hendes liv med en kræftsygdom.
Ritt Bjerregaard brugte vrede som benzin
Hun har fortalt at hun har brugt sin vrede over mediestorme, som brændstof til at komme videre i livet. Selvmedlidenhed og forurettelse fører ikke til andet end tristhed og nogle selvbebrejdelser. Videre kom hun i den grad også.
Året efter hun kom tilbage som socialminister og den borgerlige Schlüter-regering tog over, så spillede hun en stor rolle i den socialdemokratiske gruppe. Hun var blandt andet med, da Poul Nyrup Rasmussen væltede Svend Auken af formandspinden i 1992.
Da hun fyldte 40 år, fik hun briller og satte sit hår op i den meget karakteristiske knold. Den blev et synonym med hende de næste årtier af hendes liv.
Hun var nu voksen med briller og knold. Hun synes det var sjovt at understrege hendes alder med disse symboler.
Livet var ikke uendeligt
Hun trak sig fra de politiske poster, men det betød bestemt ikke at hendes stemme forsvandt fra debatten i Danmark.
Hun var stadig en aktiv stemme i forhold til alt fra sexisme og aktiv dødshjælp, til den nydannede regering over midten. Fra hendes hjem i Kartoffelrækkerne skrev hun hendes bøger om at vandre, æbleplantager og hendes erindringer.
i 2015 fortalte hun at hun havde fået tarmkræft. Heller ikke dette kunne stoppe hende. Men en kræftdiagnose fik hende til at indse, at livet altså ikke var uendeligt.
Hun havde ikke en desperation og hun havde heller ikke en angst for at dø. Derfor valgte Ritt Bjerregaard også at sige nej til forebyggende kemobehandling.
Denne beslutning traf hun på præcis samme måde, som hun altid har gjort det. Det gælder både i hendes privatliv og hendes professionelle liv: Grundigt og velovervejet. Da beslutningen var truffet, var Ritt Bjerregaard helt afklaret.
Man kan snakke med nok så mange andre mennesker om beslutninger, men du er den eneste der kan være kvalificeret til at beslutte, hvordan du skal bruge dit liv.