Flere hundrede kvinder blev i 1900-tallet isoleret på Sprogø. Det gjorde de fordi samfundet så dem som åndssvage og seksuelt løsslupne.
Kvinderne fra Sprogø skal nu mindes. På Sprogø står der en sten til minde om overlæge Christian Keller. Han var manden der grundlagde De Kellerske Anstalter. Blandt disse anstalter var kvindeanstalten på Sprogø.
Her blev omkring 500 kvinder i perioden fra 1923 til 1961 anbragt. Dette fordi de af samfundet blev stemplet som moralsk åndssvage og sensuelt løsslupne.
Christian Keller var af den opfattelse, at kvinder ville degenerere befolkningen hvis de gik hen og fik børn. Derfor blev mange af kvinderne tvangssteriliseret.
At fratage kvinderne deres mulighed for at få børn, var ifølge Christian Keller en nødvendig handling. Han lod derfor en mindesten rejse om hans virke.
Flere har stået foran denne sten siden. Langt de fleste af dem har følt sig provokeret. Der er intet minde om de godt 500 kvinder der nåede at opholde sig på stedet.
Det er vigtigt at huske kvinderne, deres historie og den skæbne de led. Fortidens synder bør ikke gentages.
Karoline: tvangssteriliseret og anbragt på Sprogø
Karoline blev som ung erklæret for åndssvag af den danske stat. Derfor blev hun anbragt og tvangssteriliseret. Nu ønsker hun at få en undskyldning.
Karolines historie med den danske stat starter da hun er helt lille. Da hun er seks år gammel kommer der en bil og henter hende og hendes mindre søskende. De skal på børnehjem. Herefter ser hun aldrig hendes forældre igen.
Efter flere år på et børnehjem bliver hun som 15 årig anbragt i Brejning på en anstalt. På denne anstalt får hun en kold modtagelse.
Igennem de næste par år ryger Karoline ind og ud af anbringelse på anstalten. Hun stikker også af gære gange. Som 21 årige bliver hun sendt ud til den lille ø midt i Storebælt.
I dag er Karoline 92 år gammel. Hun bor ikke i Danmark længere. Det har hun faktisk ikke gjort i 66 år.
Hun bor nu i Sverige, hvor hun flygtede til med en mand som hun mødte på det hotel hun arbejdede på, efter hendes ophold på Sprogø.
I Sverige er hun fri efter et liv med anbringelser og tvang.
Der skal skabes et mindesmærke
Opgaven med at skabe et mindesmærke er blevet lagt i hænderne på Nanna Drewes Brøndum.
De her kvinder er blevet frihedsberøvet og friheden er i dag noget af det mest essentielle man kan tage fra et menneske. Dette fortæller Nanna om nogle af de overvejelser hun har lagt i mindesmærket.
Nanna Drewes Brøndum er kendt for at stå bag Anker Jørgensens mindestatue i Sydhavnen og statuen af Dirch Passer i Alhambra Museet for humor og satires have på Frederiksberg i København.
Mindesmærket på Sprogø skal udføres som et reflief.
I modsætning til en fri skulptur, som er i tre dimensioner, så er relieffet på en flad baggrund, som bevæger sig ud af baggrunden.